Slankenyt nr. 128
Uge 41, 2009
1) Er det mættet fedt der får dig til at spise for meget?
2) Mail: Sene måltider
Kære læser
Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller kommentarer til
nyhedsbrevet.
Skriv til john@nomedica.dk
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Er det mættet fedt der får dig til at spise for meget?
Resultater fra et studie foretaget af UT Southwestern Medical Center
viser, at bestemte fedtmolekyler får hjernen til at sende beskeder til
kroppens celler om at ignorere signaler fra de appetithæmmende hormoner
leptin og insulin.
Forsøget blev foretaget på mus og rotter, men gælder sandsynligvis
også for mennesker.
Dyrene modtog den samme mængde kalorier og fedt. Det var kun typen af
fedt, der var forskellig.
Forsøget viser, at en bestemt form for fedt meget hurtigt ændrer på
hjernekemien, så du har sværere ved at blive mæt. En virkning, der varer
i op til tre dage.
Det er især en bestemt fedtsyre — palmitinsyre — der skruer ned for
hjernes mæthedssignaler, og derved kan få os til at overspise.
Palmitinsyre er den mest almindelige form for mættet fedt. Den
forekommer i alle animalske fødevarer, især i kød og mejeriprodukter,
men også i kokosolie og palmeolie.
Den ledende forsker Dr. Clegg mener, at studiet bekræfter den
almindelige kostanbefaling om at begrænse indtagelsen af mættet fedt, da
mættet fedt vil få dig til at overspise.
Når sultfornemmelsen ikke bliver helt tilfredsstillet pga. for stor
indtagelse af det mættede fedt spiser vi mere og mere.
Det ser altså ud til, at det ikke kun er de mange kalorier i fedtrige
fødevarer, der feder, men at mættet fedt også delvist blokerer for den
mekanisme i hjernen, som fortæller os, hvornår vi har fået nok at spise.
Kilde: Dr. Deborah J. Clegg m.fl.
Palmitic acid mediates hypothalamic insulin resistance by altering PKC-θ
subcellular localization in rodents
The Journal of Clinical
Investigation. Volume 119, issue 9. 2577-2589 (2009).
doi:10.1172/JCI36714.
Læs evt. også: Ice cream may target the brain before your hips.
Southwestern Medical Center 14-9-2009
Kommentar.
Vil du se, hvor meget palmitinsyre de enkelte fødevarer indeholder,
kan du på listerne
her.
Nederst i tabellerne over de enkelte fødevarer (under fedtsyrer)
finder du C16:0. Det er palmitinsyre.
Men lad være med at gå alt for højt op i det — det vigtigste er trods
alt at vælge sunde fødevarer, og begrænse indtagelsen af kalorier. Undgå
blot så vidt muligt fødevarer med mættet fedt. Det er animalske
fødevarer og samt fx palmeolie og kokosolie.
Det at virkningen holdt sig i ca. tre dage forklarer muligvis,
hvorfor mange mennesker, som skejer ud fredag eller lørdag, siger, at de
er mere sultne om mandagen, end de normalt er.
Undersøgelsen giver os måske en del af forklaringen på, hvorfor
vegetarer (som sjældent indtager ret meget mættet fedt) normalt har
lettere ved at komme ned i vægt og lettere ved at holde vægen nede, end
ikke-vegetarer.
303 Slankeopskrifter har i længere tid kun
eksisteret som e-bog, men nu er den her igen som ”rigtig” bog.
Der er ingen billeder i bogen. Til gengæld har du så
mange gode slankeopskrifter at vælge imellem, at du altid kan finde en
opskrift, der lige passer til dine smagsløg — uanset om du mangler
inspiration til en råkostsalat eller en kaloriefattig dessert!
Selv om 303 slankeopskrifter gør det lettere at
finde sund og lækker slankemad, er det mindst lige så vigtigt at forstå
de grundlæggende betingelser for et vægttab, der holder. Køber du 303
Slankeopskrifter, får du derfor også gratis adgang til Sikker
Slank — kort fortalt, både som e-bog og lydbog.
Læs mere >>
2) Mail: Sene måltider
Det er lige præcis det (altså
det sene måltid)
jeg kommer til, når jeg KUN spiser, når jeg er sulten (altså
dit 9. kostråd).
Jeg har nogenlunde faste måltider. Morgenmad ca. kl. 6 (lidt senere i
weekenden), frokost mellem 12 og 13 og aftensmad mellem 18 og 19 (og så
kan det jo godt smutte en gang imellem) ... og så har jeg frugt som
mellemmåltider.
Det befinder jeg mig bedst med.
Hvis jeg skal køre rent efter det 9. kostråd, må jeg indrømme, at jeg
ikke lige præcis er SULTEN til morgenmad - men har altså heller ikke
besvær med at snuppe en rugbrød og en banan. Hvis jeg skal være RIGTIG
SULTEN, skulle jeg nok først spise mellem kl. 10 og kl. 11, og så kommer
det sidste måltid altså tilsvarende sent (omkring kl. 21).
Nu kan jeg da ikke forstå, at det først er nu, at man bliver
opmærksom på, at det med det sene måltid ikke er særlig smart. Det
troede jeg var almen viden - det er der rigtig mange i min omgangskreds,
der har givet udtryk for ... åbenbart bare rent gætteri, eftersom der
skal en undersøgelse til.
Venlig hilsen
Bodil
Hej Bodil
Det med sene måltider er "gammel viden", men af mere eller mindre
forkerte grunde. Tidligere troede man at det var fordi stofskiftet faldt
eller af andre grunde.
Det er også stadig uvist, hvor meget det betyder for mennesker. Men
eftersom det af flere grund ikke er smart at spise for sent, er det en
god vane at lade være, eller kun spise lidt, hvis man er meget sulten.
Hvis du en bare en dag springer måltidet over kl. 21:00, eller kun
spiser en halv portion, så du går sulten eller halvsulten i seng, vil du
være sulten til tidligere morgenmad næste dag, og får på den måde rettet
dit måltidsmønster ind efter din døgnrytme.
Det gør måske heller ikke så meget, at du spiser halvsent, hvis du
spiser mest mad tidligere på dagen, og det sidste måltid er det mindste.
Med venlig hilsen
John Buhl
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere
her |
