Slankenyt

Forside l Arkiv over nyhedsbreve

 
 
 
   
     
  Tilmelding til Slankenyt

Artikler om sundhed,  overvægt og slankekure

En online kalorietabel

Sikker Slank

Helseonline - en online helsebutik

 

 

 

Slankenyt nr. 119

Uge 10, 2009


Det 9. kostråd


Kære læser

Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller kommentarer til dette nyhedsbrev.

Med venlig hilsen
John Buhl


Det 9. kostråd

I Slankenyt nr. 118 kunne du læse om de 8 kostråd, og hvordan du bedst anvender dem, når formålet er vægttab. Men der mangler i høj grad et 9. kostråd -- ikke mindst, når du ønsker at fastholde en sund vægt.

Her er det manglende kostråd ...

9. Spis kun når du er sulten!

Selv om du har lyst til at spise eller føler trang til at spise, betyder det ikke nødvendigvis, at du er sulten.

Mange mennesker spiser så meget eller så ofte, at det har forringet deres evne til at fornemme, hvornår de er sultne, og hvornår de ikke er.

Hvis du kun har lyst til at spise, fordi maden er rigtig lækker, eller kun består af de fødevarer du holder mest af, er du egentlig ikke sulten.

Mange mennesker forveksler lyst til at spise -- eller lyst til at spise bestemte fødevarer eller retter -- med sult.

At du har lyst til at spise kan skyldes sult, madafhængighed, at du er ked af det, er stresset, er lækkersulten og mange andre ting. Hvis du spiser, hver gang du har lyst til at spise, selv om du egentlig ikke er ægte sulten, vil du nok også have vægtproblemer, uanset hvad du ellers gør for at tabe dig.

Lær at skelne mellem ægte sult og andre situationer, der giver dig lyst til at spise. Væn dig til at spise når du er sulten, og kun når du er sulten. Stop når du ikke længere er sulten.

Det er fint, at du lærer at lave sund mad på en måde, så den er lækker, og du har lyst til at spise den. Det er en rigtig god måde at komme i gang med sundere kostvaner på, men det er også vigtigt, at du har en fornuftig holdning til mad og det at spise.

Lær at acceptere, at madens eneste egentlige funktion er at give din krop energi og næringsstoffer -- og det kan en portion ”kedelig” sund mad jo sagtens klare.

For nogle mennesker er det at spise i så høj grad forbundet med nydelse, at de nærmest føler, livet mister mening, hvis ikke de ofte eller næsten konstant kan nyde at spise i løbet af dagen.

Når du spiser enkelt, og måske en lille smule kedeligt er det meget lettere kun at spise, når du er sulten. Det er også lettere at holde op igen med at spise, når du ikke længere er sulten!

Vi behøver ikke konstant at overforkæle os selv med lækre snacks og måltider.

Skal du spise varieret?

Et måltid, der blot består af fx et stykke fuldkornsbrød, en halv avocado og grøn salat, eller et måltid af bønner og broccoli eller en portion grød eller blot en råkostsalat med lidt nødder o.l. er alle sunde måltider.

Kedelige måske, hvis du ikke er vant til den slags mad, men de giver kroppen gode næringsstoffer og mindsker tendensen til at spise for meget.

Men her er en overraskelse: Når først du har vænnet dig til at spise enkle og sunde måltider, er de en sand nydelse!

Vi må heller ikke glemme, at næsten alle sunde fødevarer i sig selv indeholder en stor variation af gavnlige vitaminer og andre plantestoffer, så hvis du spiser mest af de sunde fødevarer, vil du helt automatisk også få en stor variation af mange hundrede gavnlige stoffer.

Du vil derfor fx være meget bedre tjent med -- teoretisk set -- kun at leve af kål, kartofler og gulerødder, end fx en stor variation af raffinerede kulhydrater, mejeriprodukter, kød og fisk!

Nogle overvægtige tror, at de skal spise med korte mellemrum for at undgå sult og ”holde blodsukkeret stabilt” e.l. Men det giver et helt unaturligt forhold til mad, og medvirker let til vægtproblemer.

Vent med at spise, indtil du er sulten. Ja, du kan også sagtens springe et måltid over, hvis du ikke er sulten. Læs fx artiklen her

Hvordan ved du, om du er rigtig sulten, eller du blot har lyst til at spise af andre grunde?

Testen er enkel: Hvis du sagtens kan spise et sundt måltid, der hovedsageligt eller kun består af grøntsager, er du sulten. Men har du lyst til at spise, men kun fordi det er bestemte mindre sunde eller usunde fødevarer, er du nok heller ikke rigtig sulten.

Hvis du har lyst til kartofler, men kun hvis de serveres som kartoffelchips eller pommes frites, er du ikke sulten. Foretag dig noget andet fornuftigt i stedet for at spise. Motion og anden fysisk aktivitet vil tage lysten til at spise, når du egentlig ikke er sulten.

Hvis du er i tvivl, så tænk på en enkel ret -- fx med kogte kartofler og grøntsager. Kunne du tænke dig at spise det? Hvis ja, er du nok også sulten. Hvis ikke, er det nok bare lækkersult, trøstesult, kedsomhedssult e.l.

Hvis et simpelt og enkelt tilberedt sundt måltid ikke er noget, du gider spise, venter du blot med at spise, indtil du har lyst til noget sundt.

Om du får succes med at tabe dig på en måde der holder i længden afhænger meget af, om du genvinder din naturlige sult- og mæthedsfornemmelse. Gør du ikke det vil alt andet, du gør for at komme ned i vægt, sandsynligvis være forgæves. På længere sigt vil du alt for let tage det meste eller alt det tabte på igen.

Det er ikke altid lige let at finde ud af, om vi spiser, fordi kroppen behøver energi, fordi det er hyggeligt, fordi det er spisetid, eller fordi vi føler os bedre tilpas psykisk.

Mange overvægtige har endda lært at spise med faste mellemrum -- og måske endda afmålte portioner -- uanset om de har lyst eller ej, uanset om de er sultne eller ej. De er i den grad blevet påduttet, at de skal spise med faste mellemrum for at undgå sult, at de helt har glemt, hvad sult er.

Hvis du kun spiste, når du var sulten, og stoppede med det samme, din krop fortalte dig, at nu er det nok (når du ikke længere er sulten), ville du sandsynligvis ikke være overvægtig.

Læs mere om det i Sikker Slank programmet

Læs mere om mit bud på sunde kostvaner


Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til informationsbrug.
Læs evt. mere her

Læs også ...

Hvordan du taber dig på en sund og sikker måde

Tidligere numre af Slankenyt

Artikler om overvægt mv.

Kunsten at ændre vaner

En bog om hvorfor det er svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her

Vegetar Light

Af Karina Schramm. 2. oplag. 138 sider.

Bogen indeholder 114 lækre fedtfattige vegetaropskrifter.
Læs mere her

Fat for life?

Bog er skrevet til de overvægtige, som har særlig svært ved at komme ned i vægt. Læs mere her

Sikker slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde. Læs mere her

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., som styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her


Ny version af slankeklub.dk!Læs mere på
www.slankeklub.dk


Online rabat

Spar 5 - 40 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. i butikken: helseonline.dk

  • Fuld returret på alt
  • Onlinerabat på det meste
  • Fuld sikkerhed
  • Hurtig levering
  • Fragtfrit og uden gebyrer ved køb over kr. 400,-


tilmeld

Forside l Arkiv over nyhedsbreve l Copyright John Buhl.