Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 51

  1. MAIL: Hvordan holder jeg motivationen oppe?
  2. Fedtceller producerer betændelsesstof


1) MAIL: Hvordan holder jeg motivationen oppe?

Noget jeg mangler i alle slankeskoler er, hvordan man fastholder motivationen.

Jeg oplever i perioder, at det "gamle" køkken stadig trækker i een, noget i retningen af når rygere fortæller, de har lyst til en smøg ... får ofte lyst til opbagte sovse til flæsk og fisk.

Jeg har besluttet for mig selv, at jeg vil bryde alle regler om fornuft i Julen. Du kender sikkert udtrykket med, at man ikke bliver fed i Jul og Nytårs-ugen, kun i ugerne mellem Nytår og Jul. Det koster men er det værd. Julen sammen med venner og familie vil jeg ikke lave om
på, om det så slår mig ihjel.

Men motivationen, det er der, det svære ligger. Det altid at lave indkøb efter 5 gr. fedt pr. 100 gr. vare princippet, og få "tid" til de mange lange spadsereture hver dag uden at føle "hvad hjælper det hele" begynder at trænge sig på efterhånden, motivationen begynder at glide.

Glæden ved at bliv/forblive slank burde være det alt dominerende det er det ikke altid. Det er som Kjeld Thorup (Fnuggi) sagde engang: Hvis jeg ikke altid ser mig selv som slank inde i hovedet, så kan jeg ikke holde kursen og processen stopper eller begynder at gå den
modsatte vej igen.

Som han også sagde: Det er inde i mit hoved jeg bliver slank.

Med venlig hilsen
J.L.

Hej J.L.

Problemet er sådan set ikke, om du spiser julemad eller ej. Problemet er at det betyder så meget for dig!

Det lyder næsten som om, du stadig har så stor trang til den slags mad, at du næsten længes efter julen, så du kan få lov at smovse i alt den "lækre mad"!?

Min pointe er, at motivation og selvkontrol er meget nødvendig i starten - for nogle i en lang periode - men kommer du til et punkt, hvor din lyst til usund mad er væk, og hvor du nyder dine gåture, bliver det hele MEGET lettere.

Du har lært at tabe dig efter et program, hvor du regner meget på din mad (kalorieindhold, fedtindhold mv.), i stedet for bare at spise dig mæt i sund mad, når du er sulten.

Det kan da også være udmærket for en tid, men du skulle jo gerne miste lysten til den mad som feder, så du ikke hele tiden bliver nødt til at holde dampen oppe på motivationen for ikke at falde i.

Motivation og selvkontrol er naturligvis altid vigtig, uanset hvad man vil opnå, men det bliver meget sværere, hvis du hele tiden skal kæmpe mod et afsavn ... en lyst eller trang til det usunde/fedende.

Mål også dine fremskridt på om din lyst til det usunde bliver mindre og din lyst til sund mad og livsstil bliver større!

Hvordan holder en ryger op med at ryge?

For de fleste rygere er der kun én effektiv metode, nemlig at holde op 100 %.

Det er stort set umuligt at ryge en lille smule af og til uden at falde i, og derefter igen gradvist begynde at ryge lige så meget som tidligere.

Hvis du ofte spiser bare LIDT af den mad, du savner (det usunde), slipper du aldrig HELT dit savn. Du slipper ikke helt din afhængighed af den slags mad.

En ryger, der effektivt bliver afvænnet, vil efterhånden fuldstændig miste lysten til at ryge (selv om det kan tage tid), og vil endog begynde at føle afsky blot ved tanken om en cigaret.

Pointen er, at det gælder om at komme frem til at MISTE LYSTEN til de usunde kostvaner, der giver overvægt. Det handler også om at motionere, fordi det er rart, ikke kun af pligt!

Det er stort set umuligt at holde vægten nede i det længe løb, hvis man hele tiden "skal holde sig i skindet" eller "holde motivationen oppe". DERFOR er meget radikale kostændringer, som HELT udelader de fedende/usunde fødevarer langt den bedste metode (selv
om de færreste har lyst til at ændre så meget).

Jeg er næsten sikker på, at du har lært, at det er i orden at spise, som du plejer, eller næsten som du plejer, blot du spiser mindre fedt, ikke spiser for meget sukker osv. ... altså at du regelmæssigt indtager lidt eller moderate mængder af den mad, du helst skal
undgå.

Nogenlunde på samme måde som en ryger, der lige skal have en smøg eller to hver dag, eller som giver sig selv lov til at ryge visse dage, selv om han ønsker at kvitte tobakken.

Og du KAN sammenligne rygetrang med madtrang (eller trang til bestemte fødevarer). Man kan blive afhængig af bestemte fødevarer, og det er de fleste mennesker.

Med venlig hilsen
John Buhl

Bemærk:

Ovenstående er et sammendrag af en mail-veksling med en læser. Jeg hører gerne fra andre læsere om trang til den mad, man godt ved feder, og hvordan man holder motivationen oppe.


2) Fedtceller producerer betændelsesstof

Overvægtige personer har ofte høje niveauer end andre af C-reaktivt protein, CRP, som forbindes med bl.a. betændelsestilstande og forhøjet risiko for blodpropper.

Det skyldes at fedtceller producerer CRP. Det rapporterer amerikanske forskere i Journal of the American College of Cardiology.
(Dagens medicin 20-09-2005)
http://www.dagensmedicin.dk/art.asp?ID=3082

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner