Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 487, uge 21, 2019


Ultraforarbejdet mad forårsager overspisning og vægtstigning

overforarbejdede fødevarer

Overforarbejdede fødevarer er en væsentlig årsag til overvægt.


Tidligere observationsstudier, der involverede store grupper af mennesker, har vist en sammenhæng mellem en kost, der er rig på forarbejdede fødevarer og forskellige problemer med helbredet.

Nu har et lille såkaldt randomiseret kontrolleret studie bekræftet, at ultraforarbejdede fødevarer giver vægtstigning, og at vi har lettere ved at tabe os, når vi vælger en minimalt forarbejdet kost.

Og forskellen er stor!

10 mænd og 10 kvinder spiste i to uger enten meget eller minimalt forarbejdede fødevarer og skiftede derefter til den anden type kost, og spiste den i to uger.

De meget og de minimalt forarbejdede måltider indeholdt samme mængde kalorier, sukkerarter, fibre, fedt og kulhydrater, og deltagerne kunne spise lige så meget eller lidt, som de havde lyst til.

Når deltagere i to uger fik den ultraforarbejdede kost, indtog de ca. 500 kalorier mere om dagen end de gjorde på den uforarbejdede kost, og de tog på i vægt.

Omvendt tabte de sig på den uforarbejdede kost.

Deltagerne tog i gennemsnit 0,9 kg på, imens de var på den ultraforarbejdede kost og tabte sig ca. 0.9 kg på den uforarbejdede kost.

Kilde: Kevin D.Hall m.fl. Ultra-Processed Diets Cause Excess Calorie Intake and Weight Gain: An Inpatient Randomized Controlled Trial of Ad Libitum Food Intake. Cell Metabolism. Available online 16 May 2019. https://doi.org/10.1016/j.cmet.2019.05.008

Pressemeddelelse om undersøgelsen: NIH study finds heavily processed foods cause overeating and weight gain.

Jo færre ultraforarbejdede fødevarer, kosten indeholder, desto sundere er den og desto lettere er det at komme ned i vægt og undgå vægtstigning.

Som beskrevet i artiklen: Derfor lever folk længe på øen Okinawa
er et af de helt store problemer med den vestlige kost dens store indhold af ultraforarbejdede fødevarer, fordi disse fødevarer fremmer overspisning, skader helbredet og er forbundet med øget dødelighed.


Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner