Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 48

INDHOLD:
1) Hvorfor står vægten stille?
2) Det hjælper ikke på vægten at drikke mælk

Kære læser

Jeg får mange spørgsmål om, hvorfor vægten "pludselig står stille". Det kan der kan være mange grunde, men denne gang bl.a. en mail med et forslag til en løsning, som du evt. også kan bruge.

Du er velkommen til at indsende spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl

1) Hvorfor står vægten stille?

Hej John

Jeg er en kvinde på 43.

Vejer 92 kg og er 174 cm høj.

for 1½ år siden fik jeg fjernet det meste af min skjoldbruskkirtel pga. struma.

Jeg tog da ca. 12 kg på som jeg så stille og roligt har tabt igen efterhånden som eltroxin tabletterne begyndte at virke, men nu har vægten stået uhjælpeligt stille i 4-5 mdr.

Jeg træner ca. 8-10 timer pr uge, styrke og pulstræning+spinning.

Jeg får ca. 13-1500 kcal pr dag. Efter at have trænet så meget de sidste 4 mdr. er jeg gået ned i tøjstørrelse og har det rigtig godt med al den træning.

MEN vægten vil som sagt ikke rokke sig.

Måske har du nogle gode råd?

Jeg spiser grønt, frugt og magert som man skal!

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Mit stofskifte er også ok siger min læge.

med venlig hilsen
Lene

Hej Lene

1) Tøjstørrelse er vigtigere end vægt :-)Din motion giver dig en fastere krop ... dine fedtdepoter ændrer sig til muskler. Det er både flottere og meget sundere. Muskler vejer mere end fedt, så du ser ikke resultaterne på vægten før efter længere tids træning.

2) Du kan ikke indtage 13-1500 kcal dagligt I GENNEMSNIT over længere tid uden at tabe dig. Det er ganske enkelt fysisk umuligt.

Der ER et eller andet, som du ikke er bevidst om - eller ikke HELT bevidst om - som gør, at du kommer op på en del flere kalorier, end du tror, du indtager.

Det er ganske normalt!

Næsten alle, der har problemer med vægten, "overser" eller "glemmer" kalorier eller der er et eller andet, de ikke regner for noget, som faktisk giver en del kalorier.

Jeg kan ikke se, hvad det er, blot med sikkerhed sige, at et eller andet "forstyrrer" dit kalorieregnskab.

Det kan være, at du ikke regner de dage med, hvor du "falder i", eller på anden måde indtager væsentlig flere kalorier. Måske er der perioder i måneden (fx op til og under menstruationen), hvor du spiser en del mere.Måske er der en del kalorier i den væske du drikker (sodavand, alkohol, mælk, juice e.l.).

Har du læst bogen "Sikker Slank"?
Følger du programmet?
http://www.sikkerslank.dk

Mit bedste bud er, at du i en længere periode skriver ALT ned, du spiser og drikker hver dag. Også de dage, hvor du er til en fest, bliver inviteret på kaffe og kage osv.

Drop alle "skyldfølelser" og tilbøjeligheder til at "glemme" nogle kalorier, eller "snyde" med at skrive det hele ned.
http://www.nomedica.dk/slankekontrol.htm

Det handler først og fremmest om at blive bevidst om hvad og hvor meget, du spiser og drikker. Derefter vil du lettere se, hvad problemet er, og hvad du kan gøre ved det.

Med venlig hilsen
John Buhl

Tak John!

for dit svar.

Ja du har jo nok ramt plet, jeg går i hvert fald i gang med en kostdagbog.

Jeg var på vægten i går morges og der var den gået 600 g ned, så måske har jeg også været ved at miste tålmodigheden.

Jeg tror din mail har givet mit et puf i den rigtige retning. Jeg har også før i tiden været både overspiser og trøstespiser, og har arbejdet med det hele, og så kan man jo nok godt komme til det punkt: At nu er det F.... nok.

Jeg går videre med nyt mod!

Venlig Hilsen
Lene

Afsluttende kommentar:

Der kommer et tidspunkt på næsten enhver slankekur, hvor vægten står stille eller næsten står stille, og hvor det hele virker surt.

Det er præcist på det tidspunkt, det hele afgøres!

Hvis man holder ud, og fortsætter sin sunde livsstil (og hele tiden retter lidt på de ting, der er mindre godt), får man succes.

Opgive man ... tja ... så opgiver man, tager på igen, og kan så prøve igen en anden god gang.

Når tingene virker lidt håbløse, er det tid til at skrive dagbog, og rette lidt på nogle af vanerne.

2) Det hjælper ikke på vægten at drikke mælk

Børn og teenagere, som drikker mest mælk, tager mest på i vægt. Det viser en ny undersøgelse. Dog indtager disse børn også flest kalorier.

Et langvarigt studie, hvor forskerne fulgte 12.829 unge mellem 9 og 14 år i en periode på 3-4 år, konkluderede, at de børn, som drak 3 glas mælk dagligt, tog mere på i vægt, end de børn der drak mindre mælk.

Drenge, der drak mere end hvad der svarer til tre glas mælk dagligt, var 35 % mere tilbøjelige til at blive overvægtige end drenge, som drak 1-2 glas mælk dagligt.

Piger, som drak tre glas mælk dagligt, var 36 % mere tilbøjelige til at blive overvægtige, end piger som drak op til to glas mælk dagligt.

Det viste sig dog samtidigt, at de børn, der drak mest mælk, generelt også indtog flere kalorier.

Det overraskende ved undersøgelsen var, at det ikke hjalp at drikke fedtfattig mælk, som fx skummetmælk. Faktisk viste det sig, at de børn som drak mest skummet- og letmælk - i forhold til almindelig mælk - tog mest på. De børn som fik mest kalk fra mælk tog faktisk mest på.

(Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine, June 2005; Reuters Health 06-06-2005-06-06)

Resultatet af undersøgelsen viser, at mælk nok ikke på nogen måde fremmer vægttab, som visse forskere tidligere har fremhævet (Michael Zemel og hans kollegaer)

Der har aldrig været fornuft i påstandene om, at kød eller mejeriprodukter skulle fremme vægttab, da netop mennesker der udelader animalske fødevarer (og altså også mejeriprodukter) generelt set både er sundere og slankere (selv om der naturligvis også er mange undtagelser).

Læs mere om kalk og vægttab her:
http://www.nomedica.dk/kalk.htm

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner