Slankenyt nr. 98
Uge 1, 2008
- Rejs dig og tab dig
- Mail: Er fisk sundt?
Kære læser Du er meget velkommen til at indsende
spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
Bemærk:
Nu 3 måneders medlemskab af slankeklubben
fra kun kr. 99,-
Læs mere:
www.slankeklub.dk og
www.sikkerslank.dk
1) Rejs dig og tab dig
Nu har amerikanske forskere fundet bevis på, at en af
hovedårsagerne til overvægt er, at ... Vi sidder for
meget ned. Det enzym i kroppen der sørger for, at vi
kan forbrænde fedt, virker nemlig ikke, når vi sidder for
meget ned.
Forskerne var meget overraskede over, hvor stor
virkningen var både hos forsøgsdyr og mennesker. Faktisk
viste forsøget, at kroppens evne til at forbrænde fedt
næsten lukker helt ned, når vi sidder for meget ned.
Forskerholdet, ledet af Marc Hamilton, associerende
professor i biomedicinsk videnskab på the University of
Missouri-Columbia, brugte et antal forsøgsdyr og et dusin
frivillige mennesker i sit forsøg, som bl.a. blev sprøjtet
med en lille smule fedt med et radioaktivt sporstof, der
viste forskerne, hvad der skete med fedtet i kroppen.
Formålet var at lære mere om den fysiologiske effekt af
at sidde ned. Forskerne kiggede bl.a. nøje på det
fedtspaltende enzym lipase, og opdagede, at enzymet kun
havde 10 % af sin normale virkning, efter dyrene forblev
siddende i flere timer. Det samme skete, da de undersøgte
mennesker. Når vi sidder ned i timevis, som mange af os
gør i vore dage, hæmmer det altså i stor udstrækning
kroppens evne til at forbrænde fedt. Marc Hamilton mener,
at vi skal være meget mere opmærksomme på, hvad vi gør, når
vi ikke motionerer -- at vi i langt højere grad bør stå op
eller evt. nusse omkring, frem for at sidde for meget ned,
hvis vi ønsker at forhindre overvægt. Svært overvægtige,
og mennesker med diabetes sidder i gennemsnit ca. to timer
mere ned om dagen end slanke mennesker. Kilde:
The role of free-living daily walking in human weight-gain
and obesity
Diabetes Publish Ahead of Print published online ahead of
print November 14, 2007
DOI: 10.2337/db07-0815 Læs evt. også mere om undersøgelsen
her:
ABCnews 28-11-2007 Kommentar: Som beskrevet i
Sikker Slank programmet
kan mange små overkommelige ændringer i dagligdagen, på
længere sigt være netop det, der klarer vægtproblemer. Det
er en god nyhed, at en så forholdsvis simpel ændring som at
sidde mindre ned, kan forbedre fedtforbrændingen.
2) Mail: Er fisk sundt?
Hej John. Jeg er glad for slankeklubben. Nu har jeg
læst lidt rundt omkring, og er gået i gang med at læse ”Lær
det selv”.
Jeg er glad for, at der også er plads til vegetarer, det
er der nemlig ikke ret mange steder, når det gælder
slankekure.
Jeg er ikke god til at spise kød, jeg har gjort et
forsøg, når jeg ind i mellem får at vide, det er sundt, men
det ligger ikke rigtig til mig.
Til gengæld er jeg helt vild med bønner. Jeg spiser fisk
ind i mellem, men ikke nok, men jeg er måske også i tvivl
om, hvor sundt det egentlig er med de fisk.
Men jeg har det store problem, at jeg ikke kan tåle mælk,
og jeg skal også passe en del på med brød.
Hvad med at lave veganske ændringsforslag til nogle af de
vegetaropskrifter, hvor der indgår mælkeprodukter for mig er
surmælksprodukter heller ikke gode. Eller måske kunne man
lave nogle generelle råd til, hvad kan man f.eks. erstatte
kvark med osv. Hvad kan man spise til suppen i stedet for
brød? Min mor er så frygtelig bange for, at jeg ikke får
proteiner nok, kan jeg gøre noget for at sikre mig, at jeg
får nok. Jeg har læst, at det ikke burde være noget problem,
men jeg er lidt i tvivl ... Mange hilsner
Annie. Hej Annie Ja, det er tvivlsomt om det er sundt at
spise fisk! Fisk indeholder en del vigtige næringsstoffer
-- især omega-3 fedtsyrer -- men får du dem på anden vis, er
det givetvis sundere for dig at holde dig til din
vegetarkost. Du har helt ret i, at det ville være en god
ide, at indføre veganske ændringsforslag til de
vegetaropskrifter, der indeholder mælkeprodukter -- og/eller
nogle generelle råd om, hvordan man kan erstatte mælk mv.
med veganske alternativer. Prøv også at deltage i debatten
i klubben. Der kan du lige nu stille spørgsmål til Marie
Felding om vegetarkost – noget hun ved en hel masse om!
Protein er ikke et problem, hvis du spiser en bare
nogenlunde sund vegetarkost. Der er jo fx masser af protein
i bønner (men der er også protein i grøntsager, fuldkorn og
nødder). Med venlig hilsen
John Buhl
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere
her |
Læs også ...
Hvordan du taber dig
på en sund og sikker måde
Tidligere numre af
Slankenyt
Artikler om overvægt
mv.
Kunsten at ændre vaner
En ny bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du
gør for alligevel at klare det!
Læs mere her
Vegetar Light
Af Karina Schramm. 2. oplag. 138 sider.
Bogen indeholder 114 lækre fedtfattige vegetaropskrifter.
Læs mere her
Fat for life?
Bog er skrevet til de overvægtige, som har særlig svært ved at komme ned
i vægt.
Læs mere her
Sikker slank
En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og
sikker måde.
Læs mere her
Hvordan Rask?
Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil
mv., som styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her
Nyhed!
Medlemskab af slankeklub.dk 3 måneder fra
kun kr. 99,-
Læs mere på www.slankeklub.dk
Online rabat
Spar 5 - 40 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. i butikken:
helseonline.dk
- Fuld returret på alt
- onlinerabat på det meste
- fuld sikkerhed
- hurtig levering
|