Slankenyt

Forside l Arkiv over nyhedsbreve

 
 
 
   
     
  Tilmelding til Slankenyt

Artikler om sundhed,  overvægt og slankekure

En online kalorietabel

Sikker Slank

Helseonline - en online helsebutik

 

 

 

Slankenyt nr. 61

1) Calcium og mejeriprodukter hjælper ikke vægten ned
2) MAIL: Tips til frokost?
3) Depression fremmer måske vægtstigning blandt unge kvinder
4) Slankepiller kan være farlige

Kære læser

Siden om, hvad du kan gøre for at tabe dig hurtigere på
en sund måde er blevet revideret.
Læs evt. den nye side her:
http://www.nomedica.dk/slank_hurtigere.htm

Jeg hører gerne din mening om siden!

Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller
kommentarer til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl

1) Calcium og mejeriprodukter hjælper ikke vægten ned
-------------------------------------------------

Dr. Rajpathak fra the Albert Einstein College of
Medicine of Yeshiva University i New York og kollegaer
undersøgte om der var en forbindelse mellem indtagelse
af calcium og vægttab blandt ca. 43.000 mænd.

Konklusionen af undersøgelsen blev, at der ikke er
forbindelse mellem indtagelse af calcium eller ændringer
i indtagelse af calcium og vægten.
(Reuters Health 27-03-2006; American Journal of Clinical
Nutrition, March 2006).


2) MAIL: Tips til frokost?
--------------------------

Hej John,

 ... Jeg er ligeledes tilmeldt Slankenyt, og har her
efterspurgt opskrifter og tips til en varierende og
lækker frokost, der også skal kunne bruges som madpakke.

Jeg synes, det er meget svært at komme i tanke
om andet end ost af forskellig variation at komme på mit
brød, når jeg helst vil undgå kød. Men jeg vil heller
ikke så gerne fylde mig med så meget ost!

Der kom ikke rigtig noget respons på min efterspørgsel,
så nu vil jeg spørge dig, hvad du spiser til din
frokost, og om du i øvrigt har nogle gode og smagfulde
idéer... ?

På forhånd tusinde tak!
Mvh. C.

Hej C

Du kan nok ikke bruge hvad jeg spiser til noget
fornuftigt. Her spiser vi kogte, dampkogte, lynstegte
og/eller rå grøntsager til frokost. Hvis vi spiser brød
(sjældent) er det fx med avocado, bananer, humus
(kikærtepasta) lidt peanutsmør med nødder (!) eller blot
et stykke groft brød til grøntsagssuppe ... eller noget
andet i den stil, som ikke er ret normalt. Du kan også
købe færdige pasta, nøddesmør o.l. i
helsekostforretninger.

Det er opskrifter du evt. kan bruge i Vegetar light
http://helseonline.dk/product.asp?product=288
eller 303 Slankeopskrifter
http://www.nomedica.dk/slankeopskrifter.htm

Jeg bringer din mail her i nyhedsbrevet i håb om, at der
er læsere, der vil indsende deres forslag til dig :-)

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Depression fremmer måske vægtstigning blandt unge kvinder
-----------------------------------------------------------

I en undersøgelse, der fulgte 820 mænd og kvinder fra
deres barndom og igennem teenageårene, opdagede
forskerne, at kvinder som havde været deprimerede eller
angste - eller begge dele - havde tendens til at tage på
med tiden.

Det skyldes muligvis, at nogle af de kemiske budbringere
i kroppen - fx serotonin - både påvirker appetit og
følelser.

Ved depression forekommer ofte lavere niveau af
serotonin i kroppen, og mad - især kulhydrater - øger
midlertidigt mængden af serotoninin. På denne måde vil
nogle deprimerede måske "behandle" sig selv med mad.
(Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, March
2006; Reuters Health 06-03-2006)


4) Slankepiller kan være farlige
--------------------------------

Ulovlige piller i stil med det forbudte produkt Letigen
er mistænkt for blodprop og lammelser.

En yngre kvinde har fået en blodprop i hjernen og
lammelser i ansigtet og i venstre hånd efter at have
spist slankepillen Therma Power.

Slankepillen er ikke godkendt til salg i Danmark, men
forhandles ulovligt blandt andet over internettet.

Lægemiddelstyrelsen opfordrer alle, der har købt Therma
Power og tilsvarende slankepiller, til straks at stoppe
med at bruge dem, aflevere resterne på apoteket og søge
læge ved mistanke om bivirkninger.
De opfordrer også til at indberette evt. bivirkninger.

(politiken 15-4-2006). Læs evt. artiklen her

Skema til indberetning af bivirkninger:
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=5764

-------------------
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til informationsbrug.
Læs evt. mere her

Copyright John Buhl. Sidst revideret 30. april 2006


tilmeld

Forside l Arkiv over nyhedsbreve l Copyright John Buhl.