Slankenyt nr. 60
INDHOLD:
1) Spis bønner og vej mindre
2) Hvordan får jeg nok protein?
1) Spis bønner og vej mindre
----------------------------
En præsentation på en nylig "Experimental Biology"
konference afslørede, at mennesker der inkluderer bønner
i deres kost generelt set spiser sundere, er slankere og
har mindre risiko for fedme.
Børn som spiste bønner havde højere indtagelse af
kostfibre (mere end 1/3 højere), magnesium og kalium. De
havde også mindre risiko for at være overvægtige. Børn
mellem 12 og 19 år gamle, der spiste bønner, vejede ca.
tre kilo mindre. Et lignende resultat viste sig blandt
voksne. De som ofte spiste bønner vejede ca. 3 kilo
mindre og havde 22 % mindre risiko for fedme.
(Breaking Medical News 7-04-2006)
http://www.pcrm.org/news/archive060410.html
Læs evt. mere om bønner her:
http://www.nomedica.dk/baelgfrugter.htm
2) MAIL: Hvordan får jeg nok protein?
-------------------------------------
Kære John.
Hvordan spiser jeg "grønt"? Når jeg hele tiden læser, at
vejen til et effektiv fedttab er at spise tilstrækkeligt
med kvalitetsprotein hver dag, så muskelmassen
opretholdes, når man får for lidt protein, nedbryder man
for mange af kroppens proteiner, og stofstiftet falder.
Jeg er selv blevet "slasket", spinner 4 timer om ugen +
1 times styrketræning.
Venlig hilsen
Vita
Kære Vita
Ja, man læser og hører meget.
Det er i hvert fald ikke her i slankenyt, du har læst
det ... :-)
1) Der er stort set ingen der mangler protein i Danmark.
2) Nok protein er nok. Får du nok protein hjælper det
ikke at indtage mere.
3) Alle grøntsager indeholder proteiner -- og i forhold
til kalorieindholdet indeholder grøntsager lige så meget
protein som kød! Det er altså ikke det grønne, du skal
spare på, hvis du ønsker kvalitetsprotein! Spar på de
tomme kalorier (altså sukker, hvidt brød, sodavand, olie
mv.)
Du bliver ikke slasket, fordi du mangler protein
(medmindre du spiser ekstremt usundt), men fordi du ikke
dyrker nok motion. Den motion du dyrker nu er dog rigtig
fint og nok, og din motion skal nok få "strammet dig
op".
Mere om sundt vægttab her:
http://www.sikkerslank.dk
Mere om protein her:
http://www.nomedica.dk/protein.htm
Læs evt. også afsnittet Vegetarkost og sundhed i
Ugeskrift for lægfolk nr. 13, 2006:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift13_2006.htm
Med venlig hilsen
John Buhl
-------------------
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere her |