Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 432, uge 10, 2017



Fedme kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved at udløse en skadelig immunreaktionfedme kan give hjertesygdom

Ny forskning tyder på, at fedme på grund af en kost med højt fedtindhold, kan få immunsystemet til at øge inflammation og derved øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

En af forskerne bag forsøget, Federica Marelli-Berg, siger, at deres forskning afslører "en direkte sammenhæng mellem den mad, vi spiser, vores vægt, og farlig betændelse, som kan forårsage hjertesygdomme."

Plak består af fedt, kolesterol, affald fra cellerne og andet, som hober sig op i arterievæggene. Efterhånden som arterievæggene bliver hårdere og smallere, bliver det sværere for blodet at flyde frit og uhæmmet i arterierne.

Hvis en blodprop dannes i en syg arterie, kan det hæmme blodgennemstrømning og føre til et hjerteanfald eller et slagtilfælde.

Tidligere undersøgelser har vist, at overvægt kan øge folks risiko for hjertesygdomme ved at øge blodtryk og kolesterol.

Den nye undersøgelse afslører en ny forbindelse mellem fedme og risikoen for hjertesygdom, der opstår via udløsning af en immunrespons, der involverer en type hvide blodlegemer, der kaldes T-celler.

T-celler hjælper med at beskytte kroppen mod infektioner. Men de kan også forårsage betændelse, der øger opbygningen af den fedtrige plak, der kendetegner åreforkalkning.

Da Prof. Marelli-Berg og kolleger analyserede blodprøver fra 1172 normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige mennesker, fandt de, at svært overvægtige havde højere niveauer af T-celler.

De fandt også, at deltagere, der havde mere mavefedt, havde højere niveauer af T-celler, sammenlignet med de personer, hvor fedtet mest sad på deres lår og bagdel.

Forskerne udførte også eksperimenter, hvor de påviste, at mus fodret med fedtrig foder, havde højere niveauer af T-celler end mus fodret med normal kost.

"Denne undersøgelse viser, at det, vi spiser, også kan have en effekt på vores hjerte-kar-sundhed via vores immunsystem."

Kilder:

Pressemeddelelse fra universitetet: Obesity leads to harmful activation of the immune system

Claudio Mauro m.fl. Obesity-Induced Metabolic Stress Leads to Biased Effector Memory CD4+ T Cell Differentiation via PI3K p110δ-Akt-Mediated Signals. Cell Metabolism. Online 9 February 2017. http://dx.doi.org/10.1016/j.cmet.2017.01.008

Kommentar:

Dette er endnu en undersøgelse, der understreger vigtigheden af at begrænse mængden af fedt i kosten.

En plantebaseret kost -- der indeholder store mængder grøntsager suppleret med frugt, bælgfrugter og fuldkorn -- er med til at begrænse inflammation i kroppen.

Kaloriebegrænsning vil også mindske inflammation.

Læs evt. artiklen: Kaloriebegrænsning mindsker inflammation

Derfor vil et vægttab, der opnås ved at begrænse kalorierne på den rigtige måde (en fiberrig kost, der mætter godt) være den bedste måde at sikre vægttab på.

Læs også artiklen: Betændelseshæmmende kost giver bedre helbred og øger levealderen



Kosttilskud fragtfrit


Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner