Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 390, uge 11, 2016

Søvnmangel giver mere sult og øger trangen til usunde fødevarersøvnmangel

En ny undersøgelser fra the University of Chicaco Medicine viser, at for lidt søvn øger niveauet af et kemisk signal, der kan give mere nydelse ved at spise snacks, og derfor fremme overspisning.

Det har længe været kendt, at for lidt søvn er forbundet med overspisning, valg af flere usunde fødevarer og vægtstigning, men denne undersøgelse viser, hvordan søvnmangel øger blodets indhold af et kemisk signal, der øger glæden ved at spise, især nydelsen ved at spise søde, salte og fedtrige snacks.

Personer med søvnmangel var ude af stand til at modstå, hvad forskerne kaldte "meget velsmagende og belønnende snacks" (kager, slik og chips), selv om de allerede havde indtaget et måltid, der gav dem 90% af deres daglige kaloriebehov to timer tidligere.

Virkningerne af søvnmangel på appetit var mest udpræget sent på eftermiddagen og tidligt på aftenen -- netop de tidspunkter, hvor snacking er blevet sat i forbindelse med vægtstigning.

Dette kemiske signal er endocannabinoid 2-arachidonoylglycerol (2-AG). Blodniveauer af 2-AG er typisk lavt om natten, stiger langsomt i løbet af dagen og topper først på eftermiddagen. Men hos personer med søvnmangel forblev niveauet højt meget længere.

Et højere niveau af endocannabinoide kan ifølge forskerne være en mekanisme, som forklarer overdreven fødeindtagelse ved søvnmangel.

Efter perioden med begrænset søvn, rapporterede forsøgspersonerne, at de var betydeligt mere sultne. Det gjaldt især hurtigt efter dagens andet måltid (på det tidspunkt, hvor 2-AG niveauet var højest). Deltagerne valgte fødevarer, der indeholdt 50 procent flere kalorier i forhold til, hvad de spiste, når de havde fået nok søvn.

Kilde: Erin C. Hanlon, Eve Van Cauter m.fl. Sleep Restriction Enhances the Daily Rhythm of Circulating Levels of Endocannabinoid 2-Arachidonoylglycerol. SLEEP, volume 39, issue 03. 2016. http://dx.doi.org/10.5665/sleep.5546

Læs evt. mere om søvn her

Du kan evt. låne e-bogen: Søvnproblem -- er der en naturlig løsning? via e-reolen her

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner