Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 347, uge 13, 2015

Daglig vejning kan virke motiverendeVejning

Hvis du vejer dig dagligt, er det måske lettere at indføre sunde vaner og opnå et større vægttab. Det viser en ny amerikansk undersøgelse.

Overvægtige, som vejede sig dagligt, tabte sig mere end de overvægtige, der vejede sig sjældnere. Årsagen er sandsynligvis, at de overvægtige, der vejer sig dagligt, er mere motiverede til at foretage sundere valg vedr. mad og motion.

Forskerne delte 91 personer mellem 18 og 60 år op i to grupper, hvor den ene gruppe fik besked på at veje sig her dag.

Begge grupper blev fulgt i seks måneder. Efter seks måneder havde de deltagere, der vejede sig dagligt, i gennemsnit tabt ca. 6 kg. Deltagerne, som vejede sig fem dage om ugen eller mindre, tabte sig i gennemsnit 3 kilo.

Det viste sig også, at de deltagere, der vejede sig dagligt, på flere måder justerede på deres adfærd — fx ved at skære ned på mellemmåltider, færre restaurantbesøg, dyrke mere motion og se mindre tv. Deltagerne, der vejede sig dagligt, gennemførte i gennemsnit 17 positive adfærdsændringer. Deltagerne, der vejere sig sjældnere, foretog i gennemsnit 7 adfærdsændringer.

Kilde: Dori M. Steinberg m.fl. Weighing Every Day Matters: Daily Weighing Improves Weight Loss and Adoption of Weight Control Behaviors. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. Published online: February 12, 2015

Kommentar:

Det er en udfordring at ændre vaner. Derfor kan daglig vejning sandsynligvis virke som en slags påmindelse om, at du er i gang med at indføre nye sunde vaner. Du har måske derfor også lettere ved at være standhaftig, indtil det nye bliver til nye vaner.

Så længe du bruger den daglige vejning som en slags påmindelse om, at fastholde de nye vaner, kan det være fint. Men gå ikke for højt op i de svingninger, der altid forekommer fra dag til dag. Du kan ikke bruge de daglige ændringer i vægten til at vurdere om du taber fedt eller ej (der bruger du de langsigtede ændringer i vægten), men du kan muligvis bruge daglige vejninger som en daglig påmindelse.


Sluk for fjernsynet

Nogle undersøgelser viser, at jo mere tv, vi ser, desto mindre bevidste er vi om hvor meget, vi spiser, og kommer derfor let til at tømme posen med chips, slik eller andet ... næsten uden, at vi er er bevidste om det.

Mennesker, der ser meget tv., har også tendens til at spise mindre frugt og grønt.

Lær at forberede sunde snacks til om aftenen. Overvej at sidde mindre foran fjernsynet.

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner