Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 34

6. februar 2005

1) Overvægtige bevæger sig mindre end tynde
2) Danskernes energiforbrug er faldet
3) Mindre fedende at drikke lidt hver dag
4) Sov godt og tab i vægt

Kære læser

Flere undersøgelser viser, at vi bevæger os mindre og
mindre. Og nogle af disse undersøgelser peger på, at
det nok er en væsentlig årsag til at så mange er
overvægtige.
Lidt om det i denne uge.

Med venlig hilsen
John Buhl

1) Overvægtige bevæger sig mindre end tynde
-----------------------------------------------------

Amerikanske forskere påviser, at overvægtige i
gennemsnit sidder to og en halv time mere ned om
dagen end slanke.

Den ene halvdel af forsøgspersoner var slanke.
Den anden halvdel var overvægtige, men
sidstnævntes bevægelser var dog ikke besværet af
de ekstra kilo.

Forskerne når i undersøgelsen frem til, at de
overvægtige i løbet af en dag sad to og en halv time
mere ned end de slanke, hvilket betød, at de i
gennemsnit forbrændte cirka 350 færre kalorier end
de slanke.
(Jens Ejsing; Berlingske Tidende 30. januar 2005)


Det er ikke kun overvægtige, der bevæger sig
mindre, end førhen. Det gør de fleste ...

2) Danskernes energiforbrug er faldet
------------------------------------------

I Danmarks Fødevareforsknings landsdækkende
kostundersøgelser ses en tendens til et faldende
energiindtag og en stigende forekomst af overvægt
og fedme i den danske befolkning. Dette tyder på, at
danskernes energiforbrug er faldet.

Kostundersøgelserne viser at energiforbruget for en
gennemsnitsmand er faldet med ca. 13 % (1800
kJ/dag) i løbet af de seneste 15 år. Det svarer til, at
en gennemsnitsmand går 1½ time mindre om dagen
end tidligere.

Energiforbruget for en gennemsnitskvinde er derimod
kun faldet med 2 % (300 kJ/dag). Det betyder at en
kvinde går ½ time mindre i dag end i 1985.

Også børns energiforbrug synes at være faldet med
ca. 4 % (400 kJ/dag) siden 1995. For et 9-årigt barn
svarer det til at lege ½ time mindre om dagen. Det
ser altså ud til, at vi er blevet mere fysisk inaktive
med tiden og at denne udvikling især er sket i løbet
af de seneste par årtier
(altomkost.dk 2. februar 2005)


3) Mindre fedende at drikke lidt hver dag
----------------------------------------------

Det er bedre at drikke jævnt, men lidt, i stedet for at
hælde det hele ned på en enkelt aften. Det første er
nemlig mindst fedende viser nu undersøgelse.

Institut for Folkesundhed, der har lavet
undersøgelsen, har ingen klokkeklar forklaring på,
hvorfor det forholder sig sådan.
(politiken.dk 28. jan 2005)


4) Sov godt og tab i vægt
-----------------------------

Søvn er ikke nogen dårlig slankekur. Hvis man da
ellers skal tro amerikanske forskere. I hvert fald har
et forskerhold fundet ud af, at overvægtige sover
mindre end folk med normal vægt.

De slår til lyd for, at der måske er for meget fokus på
diæter, sund mand og motion, mens der er for lidt
opmærksomhed på, at en god nats søvn eller mere
søvn også kan mindske fedtlag. En undersøgelse, der
omfatter 1000 mennesker, viser, at overvægtige i
gennemsnit sover næsten to timer mindre en
normalvægtige personer om ugen. Mænd sover også
cirka en halv time mindre end kvinder.
(ritzau/Reuters; jyllandsposten.dk 31. januar 2005)

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab