Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 327, uge 44, 2014

Hurtigere vægttab giver bedre resultaterslank kvinde

Et nyt australsk studie, der er baseret på et forsøg med 200 overvægtige voksne, viser, at det angiveligt er lettere at opnå et vægttab på 12,5 % af den oprindelige vægt og lettere at fortsætte slankeprojektet, hvis du taber dig hurtigt.

200 deltagere blev delt op i to hold, som hver skulle tabe 12,5 % af deres kropsvægt.

Det første hold havde 36 uger til at nå målet. Det andet hold havde kun 12 uger.

8 ud af 10 fra det hold, der skulle tabe sig hurtigt, nåede målet. Men det var kun halvdelen af deltagerne på holdet, der tabte sig langsommere, der nåede målet med at tabe 12.5 % af deres oprindelige vægt.

Efter slankeperioden (12 uger eller 36 uger) havde 50 % af deltagerne i den "langsomme" gruppe (36 uger) og 81% af deltagerne i den hurtige gruppe (12 uger) nået 12,5 % vægttab indenfor perioden.

Disse deltagere, der havde nået 12,5 % vægttab indenfor perioden (12 eller 36 uger) blev fulgt i de efterfølgende 144 uger for at se, hvor gode de var til at fastholde vægten.

Det viste sig dog, at ca. 70 % fra begge grupper havde taget det hele eller næsten det hele på igen efter 144 uger.

Kilde: Katrina Purcell m.fl. The effect of rate of weight loss on long-term weight management: a randomised controlled trial. The Lancet Diabetes & Endocrinology, Early Online Publication, 16 October 2014. doi:10.1016/S2213-8587(14)70200-1

Kommentar:

Ingen af de valgte metoder til vægttab var særlig effektive på længere sigt (de fleste deltagere tog jo det tabte på igen), men undersøgelsen tyder alligevel på, at hurtigt vægttab umiddelbart virker bedst.

Uanset, hvilken slankekur, overvægtige vælger, er der en tendens til, at de har lettere ved at fortsætte — i det mindste på den korte bane — hvis de opnår et hurtigt vægttab. Det skyldes sandsynligvis hovedsageligt, at hurtigt vægttab virker motiverende.

Men det helt store problem er, at de fleste efterfølgende tager på igen.

Ikke alle er enige i, at 12,5% vægttab på 36 uger er et særligt langsomt vægttab, og det er muligt, at overvægtige, der i endnu større omfang tager den med ro — og grundigt får indarbejdet nye vaner i deres livsstil — vil være bedre til at fastholde de vægttab, de opnår.

Men uanset, om du vælger at tabe dig hurtigt eller langsomt, er det afgørende, at du gør det ved at ændre vaner på en måde, så du er i stand til at fastholde de vægttab, du opnår.


Slanketip fra en læser

Tip til hvordan man lettest muligt kan indtage 600 gram grøntsager om dagen: Man kan blende grøntsager nøjagtig ligesom frugt og bruge bouillonterninger som smagsforstærker i grøntsagsdrikken.

Venlig hilsen
Eva Nüchel Petersen

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner