Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 31. 16. januar 2004

1) Der er ingen genveje til vægttab
2) Fedmeepidemi har ramt danske skolebørn
3) Hold motivationen oppe

Kære læser

Jeg har allerede modtaget mange positive tilbagemeldinger på den nye bog "Fat for Life?".Flere artikler er på vej i aviser og blade om bogen .. og det bliver spændende at se, om den bliver lige så populær som "Sikker Slank i 7 trin".

Har du læst bogen, hører jeg også gerne din mening om den - inkl. kritik og forslag til rettelser/tilføjelser til næste oplag!

Men en læser kom dog også med en relevant kritik: Hun mente at teksten et par steder i bogen næsten er den samme som i "Sikker Slank i 7 trin".

Det er med vilje. Det er jo ikke alle, der køber "Fat for Life?", som har læst "Sikker Slank i 7 trin", og nogle af principperne blev bare NØDT til også at komme med i den nye bog. Det er dog forholdsvis lidt der går igen i de to bøger.

Men - indrømmet - læseren HAR jo ret i, at der er nogle gentagelser i de to bøger. Du kan derfor nu få 20 % rabat ved køb af bogen "Fat for Life?", såfremt du også har købt bogen "Sikker Slank i 7 trin"

"Fat for life?" er ikke for alle overvægtige, men du bør læse bogen, hvis du er meget overvægtig eller har vedvarende og alvorlige problemer med at komme ned i vægt, selv om du seriøst har forsøgt at tabe dig ved at ændre kost og livsstil.

Læs mere om bogen her:
http://www.nomedica.dk/fat_for_life.htm

Med venlig hilsen
John Buhl

1) Der er ingen genveje til vægttab

Amerikansk undersøgelse viser, at der ikke er nogen genvej til vægttab. Fire populære kure var lige effektive - eller dårlige.

Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor forskere gennem et år har fulgt 160 overvægtige patienter: 40 blev sat på Atkins-diæten (lavt indtag af kulhydrater); 40 på Vægtvogter-kuren (lavt kalorieindtag); 40 på Ornish-kuren (lavt fedtindhold i kosten) - og den sidste gruppe fik Zone-slankekuren (højproteinkur).

Det viste sig, at de forsøgspersoner, som fulgte kuren i et år - cirka 50 procent i hver gruppe - tabte sig stort set lige meget. Eller lige lidt. For det gennemsnitlige vægttab var kun omkring tre kilo.
(Henrik Larsen, politiken.dk 09. jan 2005)

Kommentar:

Et vægttab, der kan fastholdes, opnås sjældent ved at gå på kur eller diæt, men ved at tænke sig om og ændre på de vaner, der har givet de ekstra kilo. Ofte er det nok med få permanente ændringer i livsstilen.

2) Fedmeepidemi har ramt danske skolebørn

Antallet af overvægtige børn i hovedstaden er mangedoblet de senere år. I dag er hver femte pige overvægtig, og omkring fem procent af de seks-otte-årige lider af egentlig fedme.

Undersøgelsen ser nærmere på skolebørnenes vægtudvikling fra 1947-2003, og den påviser bl.a., at hele 21 procent af skolepigerne på seks-otte år i dag er overvægtige, fire procent af dem er decideret fede, mens fem procent af de seks-otte-årige drenge er fede, og 15 procent af drengene er overvægtige.
(Jens Ejsing, berlingske.dk 10. januar 2005)

3) Hold motivationen oppe

Hvor vigtigt er det for dig at smide de ekstra kilo?

Du kan øge din motivation ved at gøre dine grunde til, at ønske en slankere krop, klare og tydelige for dig selv.

Det gør du bedst ved at skrive dem ned!

Skriv indtil du virkelig FØLER dig motiveret - indtil du får en fornemmelse af, at du vil "gå gennem ild og vand" for at nå dit mål.

Jo bedre du kan forestille dig, hvordan det er at nå dit mål, desto mere virkeligt bliver det for dig - og desto mere motiveret bliver du for at nå det.

Fasthold din opmærksomhed på det, du vil OPNÅ ved at slanke dig. Tænk ikke kun på at tabe dig. Fokusér på dine mål -- og det udbytte du vil opleve ved at nå dit mål.

DET holder dig motiveret!

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner