Sikker Slank

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 23. 7. juni 2004

1) Stress giver vægtproblemer
2) Spis flere kartofler
3) Drik mindre sodavand og tab dig hurtigt
4) Tæt forbindelse mellem vægt og blodtryk
5) Amerikaner sagsøger Atkins
6) Fedme øger risiko for knogleskørhed
7) Folat og grøntsager giver stærke knogler

Kære læser

Haster det med at komme ned i vægt før sommerferien, kan du gøre en ekstra indsats for at forbedre kost- og livsstil.

Med venlig hilsen
John Buhl

1) Stress giver vægtproblemer

Arbejdsrelateret stress kan påvirke vægten hos mænd, der i forvejen vejer for meget eller for lidt.

Overvægtige mænd har større risiko for at tage yderligere på, hvis de føler sig presset på jobbet. Mænd, der vejer for lidt, har omvendt sværere ved at tage på og blive normalvægtige, hvis de er ansat i et stresset arbejdsmiljø. Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), der omfatter knap 2000 danske mænd.

Vægten påvirkes blandt andet under langvarig jobusikkerhed og hvis kravene til de ansatte enten er meget høje eller meget lave.

Arbejdsmiljøet ser dog ikke ud til at spille nogen rolle for vægten, hvis man er normalvægtig.
(ritzau; berlingske.dk 27. maj 2004)

2) Spis flere kartofler

Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer, specielt er de en vigtig kilde til vitamin C og kostfibre i den danske kost. De indeholder også mange mineraler, især kalium.

Måltidsforsøg har vist, at kartoflen er en af de fødevarer der mætter bedst. Samtidig indeholder kartofler (kogte eller bagte) ikke noget fedt.

Hvis man vil opnå størst mæthed for færrest kalorier skal man spise kartofler.

I Sydøstasien, hvor der spises flest kulhydratrige ris i verden, er fedmeforekomsten mindst
(Ernæringsrådets nyhedsbrev, nr. 1 2004).

3) Drik mindre sodavand og tab dig hurtigt

I studiet fra England med i alt 644 skolebørn i alderen 7-11 år blev halvdelen af klasserne fire gange i løbet af skoleåret undervist i at nedsætte forbruget af sodavand, ligesom klasselæreren blev bedt om at gentage budskabet med jævne mellemrum.

Da undersøgelsen var slut, drak de børn, der havde modtaget undervisning, 200 ml mindre sodavand om dagen i forhold til eleverne i kontrolklasserne. Samtidig faldt forekomsten af overvægt med 0,2 procent, mens forekomsten af fedme i kontrolklasserne steg med 7,5 procent.
(politiken.dk, Trine Maria Ilsøe, 2. maj 2004)

4) Tæt forbindelse mellem vægt og blodtryk

Overvægt går hånd i hånd med højt blodtryk.

Dr. Yehonatan Sharabi, fra the National Institutes of Health, i Bethesda, Maryland, og kollegaer analyserede data fra i alt 38.558 mennesker mellem 25 og 45 år, som fik foretaget helbredscheck i perioder mellem 1991 og 1999.

Forskerne kunne se, at efterhånden som vægten steg, steg også blodtrykket.

Risikoen for at få højt blodtryk steg med 16 % for hver gang BMI steg med et point.(Reuters Health 28 maj 2004; American Journal of Hypertension, May 2004).

Kommentar:

Selv om det er individuelt, hvad der er tilstrækkeligt for at få blodtrykket ned på eller under 120/80, hvor det helst skal ligge, er de grundlæggende faktorer beskrevet i bogen "Hvordan Rask?"

Læs mere om højt blodtryk her

5) Amerikaner sagsøger Atkins

En amerikansk mand anklager Atkins-kuren for at være skyld i, at hans kolesteroltal voksede til et farligt niveau, og han fik åreforstoppelse.

Han vejede 67 kg., da han forsøgte at tabe sig ved hjælp af Atkins-kuren. Han skar ned på kulhydraterne og spiste i stedet fuldfed ost, og tre gange om ugen spiste han ostekage. I løbet af to måneder steg hans kolesteroltal fra 146 til 230, og lægerne opdagede, at han havde en 99 % blokering i en hovedpulsåre.
(Reuters Health 28. maj 2004; Berlingske Tidende 01.06.04)

Her kan du læse, hvordan du taber dig på en sund måde

6) Fedme øger risiko for knogleskørhed

Ny dansk forskning har vist, at en meget tyk mave måske også kan være decideret farlig. Den fede mave er nemlig en mulig medvirkende årsag til både knogleskørhed og hjerte-kar-sygdom.

Bag det opsigtsvækkende fund står László Tankó fra det danske forskningscenter Center for Clinical and Basic Research i Ballerup.

Nu har det danske forskerhold opdaget, at det også forholder sig modsat. Har man et lavt niveau af proteinet, øges risikoen for åreforkalkning og tab af knoglemasse fra hoften.
(politiken.dk, Kaare Skovmand, 23. maj 2004)

Kommentar:

Ud over at komme ned i vægt, er løsningen at spise masser af grøntsager ...

7) Folat og grøntsager giver stærke knogler

Nye undersøgelser har afsløret en tydelig sammenhæng mellem indholdet af homocystein i blodet og knoglebrud hos ældre. Folat og andre B-vitaminer (B6 og B12) sænker homocysteinniveauet. Derfor kan homocystein tilføjes på listen over risikofaktorer for knoglebrud.

Homocystein forekommer naturligt i blodet. Niveauet stiger til over normal hos mennesker, som ikke får nok folat og andre B-vitaminer. Homocystein er tidligere blevet sat i forbindelse med hjertesygdom.

Nu er det også sat i forbindelse med knoglebrud.

Studier i USA og Holland - som har involveret tusindvis af mennesker fra 55 år og ældre - viser den samme ting. Sammenlignet med mennesker med det laveste homocystein niveau:
* Mænd med det højeste niveau af homocystein har fire gange så høj risiko for knoglebrud.
* Kvinder med høj homocystein fordobler deres risiko for knoglebrud.

At få nok folat og andre B-vitaminer vil i væsentlig grad mindske homocystein niveauet.

Det er allerede bevist, at calcium og D-vitamin mindsker risikoen for knoglebrud. Også lavere insulin niveau er en god måde at mindske homocysteinniveau og øge knogletæthed.
(Baltimore Sun 12. maj 2004; New England Journal of Medicine May 13, 2004;350:2033-2041)

Folat kaldes også for folinsyre, folsyre, folacin eller evt. B9.

Gode kilder til folat er især bælgfrugter og grønne grøntsager.

De fleste multivitaminer og B-complex indeholder 200 - 400 mikrogram folat. Du skal helst op på 400 mikrogram dagligt. Det er langt det bedste at få folat via din kost.

Gode kilder til folat er bl.a.:
(mikrogram pr. 100 g)
Sojabønner 280
Spinat 220
Hvide bønner 210
Kørvel 204
Broccoli 200
Kikærter 180
Asparges 150
Endivie salat 142
Brune bønner 140
Romaine salat 136
Persille 116
Kinakål 109
Blomkål 106
Rød peberfrugt 98
Mandel 96
Avocado 89
Porre 82
Hasselnød 72
Pastinak 67
Valnød 66
Jordbær 63
Grønkål 60
Icebergsalat 56
Squash 48

At det er svært (umuligt) at få dækket sit behov
for folat via animalske fødevarer, ses fra
nedenstående liste (folat pr. 100 g):

Ost 20 - 60
Æg 21
Fisk 10 - 20
Kalkun 10 - 15
Kylling 5 - 10
kalve- og oksekød ca. 5
Letmælk 4
Sødmælk 3
Svinekød ca. 3
Lammekød 2

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner