Godt i gang med sikker slank, gratis e-bog

Slankenyt logo


 

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Suppe-og råkostdage


Livsstilsmedicin mod slidgigt

Slankenyt nr. 214. Uge 20, 2012

Kan for meget protein være skadeligt?

Den norske professor Åshild Krogdahl ved Norges veterinærhøjskole er endnu en sagkyndig, der er begyndt at råbe vagt i gevær overfor meget proteinrige diæter.

Hun mener, at det kan være skadeligt at indtage for meget protein, og måske skal der slet ikke så meget overskud af protein til, før vi får problemer.

Når vi fordøjer protein, bliver aminosyrerne i proteinet spaltet og ammoniak opstår som et restprodukt, der skal udskilles fra kroppen.

Fordi ammoniak er et farligt giftstof, har kroppen udviklet effektive metoder til at neutralisere og udskille det igen, men både nyrer og lever kommer på overarbejde ved en meget proteinrig kost. Af samme grund sættes patienter med nyre- eller leversygdom netop ofte på en forholdsvis proteinfattig diæt.

Konsekvenserne af en meget proteinrig kost hos raske mennesker er delvist ukendte, og der mangler især forskning i de langsigtede virkninger.

Som Krogdahl siger er ammoniak et giftstof, som kroppen gør meget for hurtigt at neutralisere og komme af med, og vi ved alt for lidt om de problemer, der kan være forbundet med høj indtagelse af protein. Derfor vil hun nu forske mere i emnet.

Læs evt. hele artiklen i forskening.no

Læs evt. også artiklerne i tidligere nyhedsbreve:

Proteinkure med kød skader helbredet

Nyt studie advarer mod risiko for nyreskader på proteinkure

En anden relevant artikel er måske også: Gang i stofskiftet med protein?

Selv fortalerne for en kulhydratfattig og proteinrig kost indrømmer, at vi ikke kender de skadelige virkninger den type kost evt. kan have på længere sigt.

Der er potentielt set alvorlige problemer forbundet med en meget proteinrig kost, især hos patienter med nyresygdom, men givetvis også for mange andre.

Det er en god nyhed, at vi snart får mere og bedre forskning på netop dette område. En del forskere er med rette utrygge ved, at så mange mennesker helt ukritisk indtager langt mere protein, end de har brug for, og især at mange overvægtige bliver anbefalet proteinrige diæter, der samtidig er fattige på kulhydrater.

Desværre lever mange overvægtige nemlig af en "slankekost", der både indeholder alt for meget protein og for lidt kulhydrat. Det er en rigtig dårlig idé, at spare for meget på kulhydraterne, da det netop især er fra kulhydratholdige fødevarer — frugt, grønt, fuldkorn og bælgfrugter — at du også får et hav af gavnlige vitaminer, mineraler, kostfibre og tusindvis af andre plantestoffer.

Og hvad med miljøet?

Indtagelsen af kød i verden er femdoblet på 50 år, og efterspørgslen er stigende. Det enorme og stødt stigende forbrug af kød anses som et af verdens største miljøproblemer.

Det er både langt sundere for os mennesker og den planet vi lever på, hvis vi spiser mindre kød og mere plantemad — inkl. flere sunde kulhydratrige fødevarer!


Slanketip fra en læser ...

Spis ikke kød

Kød er meget trægt at fordøje og der går sommetider flere dage, før det ender i ”potten”.

Det tager tilsvarende lang tid for andre fødevarer at passere gennem tarmene, når de er proppet til med kød.

Som grøntsagsspiser har jeg opdaget at der er +2 kg på vægten, hvis jeg spiser noget kød. Prøv selv :-).

De 2 kg forsvinder på et par dage, når du er tilbage på grøntsagerne.

Bente

Kunsten at ændre vanerHelbredende kost

Slankeværdi — nøglen til vægttab