Slankenyt nr. 20
11. februar 2004 1) Fedtenergiprocent
2) Kingsize-produkter bag fedme-epidemi
3) Lidt om Atkinsdiæten
1) Fedtenergiprocent
------------------------
Der tales i disse dage meget om
fedtenergiprocent, men den skal man ikke
bekymre sig om. Kig i stedet på
næringsdeklarationen eller varedeklarationen og
se, hvor mange gram fedt der er i produktet pr.
100 g, og hvad energiindholdet er, dvs. hvor
mange kcal/kJ der er i produktet pr. 100 g.
I nogle produkter med reduceret fedt har man til
gengæld tilsat en masse sukker, og så giver
produktet stadig meget energi. Det er altså ikke
nok at se på fedtindholdet. Ganske vist anbefales
en kost, hvor højst 30 % af energien må komme
fra fedt. Det kalder man fedtenergiprocenten
(E%). Men anbefalingen gælder ikke for den
enkelte fødevare, men for den gennemsnitlige
dagskost over en periode.
(altomkost. 27. februar 2004)
2) Kingsize-produkter bag fedme-epidemi
------------------------------------------------
Sodavand, slik og chokolade i kingsize-størrelse
får forbruget til at stige voldsomt.
Ikke alene er især unges forbrug af slik og
sodavand steget næsten 40 procent på under ti år.
I samme periode er danskerne blevet tykkere og
tykkere. Og Ernæringsrådet advarer
producenterne, skriver Nordjyske Stiftstidende.
(Jyllands posten.dk 9. marts 2004)
Supersizing og fedmeepidemi
---------------------------------
Supersizing bidrager efter alt at dømme til
væksten i antallet af overvægtige. Parallelt med at
størrelserne på især underlødige fødevarer som
slik, snacks og sodavand er vokset markant de
seneste år, har der været en stor stigning i
forekomsten af overvægtige specielt blandt børn
og unge, siger forsker ved Danmarks Fødevare- og
Veterinærforskning Jeppe Matthiessen, der har
studeret fænomenet.
(Information 13.02.04)
3) Lidt om Atkins-diæten
------------------------------------------
Vi har tidligere været inde på Atkins og andre
kostplaner, der anbefaler meget proteinrig mad og
fraråder kulhydrater. Her er lidt mere om emnet:
Slankeguruen Dr. Atkins døde overvægtig
------------------------------------------------
Robert Atkins byggede et imperium på sine teorier
om protein-diæter. Men kritikere peger på, at han
var stærkt overvægtig, da han sidste år gik bort.
Et selvbestaltet Atkins-lægeråd siger, at han tog
de overflødige kilo på, da han i 8 dage lå i koma
på hospitalet. Mange af Atkins' kolleger har dog
tidligere advaret mod "Atkins diæten", da den ikke
betegnes som sund for kroppen.
Wall Street Journal har offentliggjort en rapport,
hvor Robert Atkins betegnes som "fed". At Robert
Atkins sættes i et dårligere lys får konsekvenser
for flere amerikanske industrier, der har omlagt
deres produktion for at tækkes forbrugernes nye
favorit-diæt.
(Jyllands-Posten.dk, Klaus Justsen, 15. februar 2004)
Ernæringrådet: Atkins øger risiko for sygdomme
-------------------------------------------------------
Det høje indhold af mættet fedt i Atkins diæt kan
øge risikoen for hjertekarsygdom, kræft og
diabetes, skriver formanden og næstformanden
for Ernæringsrådet.
Den amerikanske slankeguru, Robert C. Atkins'
princip om "kvit kulhydraterne og bliv slank og
sund for altid" kritiseres af Ernæringsrådets
formand og næstformand, professor Bjørn
Richelsen og dr.scient. Harald S. Hansen.
(Berlingske Tidende 08. marts 2004)
Nye kostråd forvirrer befolkningen
---------------------------------------
Ophavsmændene bag nye kostråd tjener mange
penge, men befolkningen bliver forvirret. Det
mener to danske hjertelæger, som samtidig
kritiserer nye kostråd - f.eks. Dr. Atkins diæt - for
at være udokumenterede.
(Børsen 08. marts 2004)
--------------------------------------------------------
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere her |