Slankenyt

Forside l Arkiv over nyhedsbreve

 
 
 
   
     
  Tilmelding til Slankenyt

Artikler om sundhed,  overvægt og slankekure

En online kalorietabel

Sikker Slank

Helseonline - en online helsebutik

 

 

 

Slankenyt nr. 146

Uge 28, 2010


Kød medvirker til overvægt

Kød får vægten til at stige. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition.

Forskere studerede kosten hos 373.803 deltagere i ”the European Prospective Investigation into Cancer (EPIC study)”. De deltagere, der spiste 250 gram kød om dagen i gennemsnit, tog mere på i vægt år for år, sammenlignet med de personer, der spiste mindre eller intet kød.

Tidligere undersøgelser har vist, at indtagelse af kød er forbundet med vægtstigning, men resultaterne har ikke været entydige.

Forskerne i dette studie ønskede at vurdere sammenhængen mellem vægtstigning i en periode på fem år og indtagelse af kød generelt, rødt kød, fjerkræ og forarbejdet kød.

Efter forskerne havde justeret for energiindtag (kalorier) viste det sig, at vægtstigningen forårsaget af kød betød ca. to kilo ekstra vægt i løbet af fem år.

Forskerne konkluderede, at en reduktion af kødforbruget kan hjælpe med at undgå vægtstigning.

Kilde: Anne-Claire Vergnaud m.fl.
Meat consumption and prospective weight change in participants of the EPIC-PANACEA study1
Am J Clin Nutr (June 30, 2010). doi:10.3945/ajcn.2009.28713

Læs også artiklen vegetarkost er god slankemad.


Slanketip
Brug mest målebåndet!

De fleste, der begynder at dyrke en del mere motion, vil først opleve, at de går en størrelse ned i tøj og fx bliver mindre om livet, før de ser vægten ændrer sig.

Går det ud over motivationen, at vægten står stille, kan du lade være med at bruge en vægt.

Brug blot et målebånd og mål dig især om livet, hvor den mest usunde fedt sidder.


Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til informationsbrug.
Læs evt. mere her


tilmeld

Forside l Arkiv over nyhedsbreve l Copyright John Buhl.