Slankenyt nr. 143
Uge 18, 2010
Medvirker olie, kød, ost og is til fedmeepidemien?
En stigning i fedme blandt amerikanske børn sættes i forbindelse med
øget indtag af olier, kød, ost og frosne desserter.
Dr. Neal Barnard analyserede data om fødeindtagelse fra 1909 til
2007. Indtagelse af olie/fedt steg fra 16 kilo til mere end 39 kilo per
person per år.
Kødindtaget steg fra 56 kilo til mere end 91 kilo per person om året.
I 2007 spiste amerikanerne ni gange mere ost og 16 gange mere frosne
desserter, end de gjorde i 1909. Siden 1970 (ingen forudgående data
foreligger), fordobledes forbruget af sødestoffer, hovedsageligt fra
kulsyreholdige drikkevarer (sodavand).
Andre langsigtede tendenser inkluderede et fald i indtagelse af
kornprodukter og mælk, samt øget indtagelse af frugt (hovedsagelig i
form af juice) og grønsager.
Kilde: Neal Barnard, M.D.
Trends in food availability, 1909–2007
American Journal of Clinical Nutrition (March 24, 2010).
doi:10.3945/ajcn.2010.28701G
Kommentar:
Det kunne være interessant at se en lignende analyse af danskernes
kostvaner fra en periode, hvor vi generelt var slankere og til nu.
Der er mange faktorer, og ovennævnte analyse er naturligvis ikke en
videnskabelig forklaring på årsagen til overvægt – men den bør alligevel
give anledning til, at vi kigger nærmere på om stigningen i indtagelse
af animalske fødevarer er en medvirkende årsag til øget forekomst af
overvægt og fedme.
Mail: Hvad gør jeg ved en stor mave?
Jeg har en meget stor mave, som irriterer mig meget. Jeg er en lille
smule overvægtigt, men ikke så meget at det gør noget. Jeg er sund og
rask og bliver 69 år. Hvad skal jeg gøre?
Venlig hilsen
Hans
Hej Hans
Først og fremmest skal du tabe dig. Det er fedt, der sidder på maven.
Det vil bl.a. sige mere motion og sundere kost :-)
Meld dig evt. ind i www.slankeklub.dk (det er gratis). Der kan du læse
artikler, tips mv. om overvægt og sundt vægttab ... og få opbakning fra
andre.
Maveøvelser kan stramme lidt op, men får ikke fedtet væk, så i første
omgang handler det om at øge din forbrænding af kalorier -- samtidig
med, at du indtager færre kalorier.
Med venlig hilsen
John Buhl
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere
her |