Slankenyt

 

 
  Forside l Arkiv over nyhedsbreve  

   
     
  Tilmelding til Slankenyt

Artikler om sundhed,  overvægt og slankekure

En online kalorietabel

Sikker Slank

Helseonline - en online helsebutik

 

 

 

Slankenyt nr. 12

21. september 2003

1) VI BLIVER FEDERE OG FEDERE
2) PAS PÅ TALJEMÅLET
3) TE SLANKER


1) VI BLIVER FEDERE OG FEDERE
------------------------------------

40 procent af voksne danskere lider af overvægt -
heraf er 13-15 procent egentligt fede. Det vil sige,
at 350.000 voksne danskere lider af fedme
(Søndagsavisen 23. - 24. august 2003)

En undersøgelse fra Skejby Sygehus viser, at
antallet af overvægtige og fede danske kvinder
blev fordoblet fra 1989 til 1999.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil 40
pct. af alle europæere være fede i 2030, hvis den
nuværende stigningstakt i europæernes vægt
fortsætter.
(Børsen 18. august 2003)

Hvad kan du gøre?
---------------------
En af grundene til, at vi bliver federe og federe er,
at vore fødevarer er fyldt med netop de ting som
enten gør os overvægtige, eller som ødelægger
vores smagsløg og naturlige appetitregulering.

Det gælder om at ændre og forbedre kost og
livsstil som beskrevet i bogen Sikker Slank i 7
trin
.


2) PAS PÅ TALJEMÅLET
--------------------------

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse
dokumenterer, at der også er god grund til at
måle taljemålet sammen med BMI, fordi taljemålet
i sig selv udgør en helbredsrisiko.

Overvægt har stor betydning for, om man udvikler
f.eks. hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer.

Selv om man har et BMI på f.eks. 24, er det
ikke ensbetydende med, at man ikke har nogen
helbredsrisiko. Taljemålet fortæller måske noget
andet. Undersøgelsen er offentliggjort i det ansete
internationale tidsskrift Obesity Research.

Kommentar
-------------
Overvægtige, som ikke har mod på at tabe sig,
kan væsentligt mindske de sundhedsskadelige
virkninger af deres overvægt ved:
1) At dyrke motion hver dag. Lidt har også ret.
2) At spise rigelige mængder grøntsager hver
dag.
3) At få nok søvn.

Det er med andre ord forholdsvist let at mindske
risikoen for de sygdomme, som overvægtige ellers
er mere udsatte for.


3) TE SLANKER
-----------------

En god kop te er både læskende og beroligende.
Nu viser forskning, at tedrikkere opnår en række
andre fordele for helbredet, ikke mindst
forebyggelse af brystkræft og prostatakræft,
sænkning af blodtrykket og beskyttelse mod
overvægt.

Det gælder, uanset om teen drikkes som grøn
eller sort te, der blot er henholdsvis ugærede og
gærede blade af busken Camellia sinensus.

Forskerne bag en af undersøgelserne indrømmer
dog, at det er svært at adskille den gavnlige effekt
af teen fra det faktum, at tedrikkere som regel
lever sundere end befolkningen i almindelighed.

Forsøget er offentliggjort i tidsskriftet The
Pharmacogenomics Journal.
(berlingske.dk 28. august 2003)


--------------------------------------------------------

Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere her

Copyright John Buhl. Sidst revideret 5. februar 2005


 


Forside l Arkiv over nyhedsbreve l Copyright John Buhl.