Slankenyt

 

 
  Forside l Arkiv over nyhedsbreve  

   
     
  Tilmelding til Slankenyt

Artikler om sundhed,  overvægt og slankekure

En online kalorietabel

Sikker Slank

Helseonline - en online helsebutik

 

 

 

Slankenyt nr. 10

20. juni 2003

1) Morgenmad - hvad er bedst?
2) SKAL du spise morgenmad?
3) Fire ud af ti danskere vejer for meget

Kære læser

Mange overvægtige har læst og hørt, hvor vigtigt
det er at spise et godt morgenmåltid - men
hvilken morgenmad er bedst?

Med venlig hilsen
John Buhl


1) MORGENMAD - HVAD ER BEDST?
---------------------------------------

Havregryn blev topscorer i en test udført af
Forbrugerinformation.

Forbrugerinformationen har testet 21
morgenmadsprodukter for indhold af sukker, fedt,
fiber og akrylamid.

Resultatet blev offentliggjort den 4. maj, og kan
findes på forbrugerrådets hjemmeside.


For meget sukker
----------------------

Mange af de testede morgenmadsprodukter
indeholdt rigtig meget sukker - helt på til 50 gram
sukkerarter pr. 100 gram.

Nogle morgenmadsprodukter er meget klistrede
og sætter sig fast i tænderne. Hvis ikke tænderne
børstes meget grundigt, bliver morgenmaden let
siddende i tænderne og hvis mad med sukker i
først får lov til at sidde længe imellem tænderne,
ændres surhedsgraden (pH) i munden med risiko
for, at tandemaljen opløses, så der opstår huller i
tænderne.

Acrylamid
----------

Acrylamid er et stof, som kendes fra industrien, og
indgår i fremstilling af forskelligt plast.
Det er først for nylig, at man har fundet ud af, at
acrylamid findes i mad. Der er sandsynligvis en
sammenhæng mellem acrylamid og kræft, og
desuden skader acrylamid nerver, arveanlæg og
formeringsevne hos forsøgsdyr. Derfor har
Forbrugerinformationen testet
morgenmadsprodukterne for indhold af acrylamid.

Acrylamid dannes når mad steges, frituresteges
eller ovnbages. Forskerne mener, at jo længere
tid, og jo højere temperaturer maden steges eller
bages ved, jo mere acrylamid dannes der, selv om
forskerne ikke ved præcist, hvordan acrylamid
dannes.

Da acrylamid er et uønsket stof i maden, er det
bedst hvis man helt undgår det. Men da acrylamid
ikke deklareres, og også dannes, når man selv
steger og bager sin mad, er det svært at undgå at
indtage noget acrylamid.

Man kan begrænse indtaget af acrylamid ved at
undgå at tørstege, grille og friturestege sin mad
og lade være med at spise branket og brændt
mad. Undersøgelser har desuden vist, at cirka
33% af indtaget af acrylamid kommer fra kaffe.

Acrylamid er ikke fundet i madvarer, der er kogt
eller ubehandlede.

Der er ikke meget acrylamid i de testede
morgenmadsprodukter. De værste; All Bran
Regular og Havrefras indeholdt henholdsvis over
300 og over 400 mikrogram/kg. Til sammenligning
indeholder franske kartofler mellem 330-3700
mikrogram/kg.

Det meste acrylamid fås dog heller ikke gennem
indtagelse af morgenmad, men gennem det
daglige indtag af kaffe. Morgenmaden står i
gennemsnit for 8 % af indtaget af acrylamid.

Salt
------

Natrium findes i salt og er især et problem, hvis
man har forhøjet blodtryk. For meget natrium øger
også risikoen for kræft i mavesækken. Mange af
de testede morgenmadsprodukter indeholder en
del mere natrium end det anbefalede.

Det er forholdsvis let se, om et
morgenmadsprodukt indeholder for meget
natrium. I deklarationen er angivet indholdet af
natrium i g/100 g. Hvis morgenmadsproduktet
indeholder omkring 1500 kJ/100 g, må
natriumindholdet cirka være 0,3 g/100g for at
overholde anbefalingerne.

Vælg den bedste morgenmad
----------------------------------

Havregryn eller havregrød til er den klare vinder
som morgenmad i denne test.

Ud over at være det billigste produkt, med 31 øre
for en portion, så har havregryn også et lavt
sukkerindhold, mens de har et højt indhold af
fibre.

Laver du havregrød, så gør det på vand eller
skummetmælk, og brug frugt som sødemiddel -
f.eks. skiver af bananer, lidt rosiner eller andre
tørrede frugter.

Et af problemerne med havregryn og andre
sukkerfattige produkter er, at nogle børn ikke kan
lide dem, fordi de ikke er søde nok. I dette tilfælde
er det bedre at give dem lidt sukker og rosiner
eller anden frugt på grynene, i stedet for at give
børnene fri adgang til sukkerskålen. Ligesom det
selvfølgelig er bedst at hælde de fedtfattige
mælketyper på morgenmaden.

Kommentar
-------------

De fleste danskere spiser for få kostfibre, som
bl.a. er vigtige for at holde maven i gang og som
giver en god mæthedsfornemmelse. Havregryn er
fiberrige og derfor også god morgenmad hvad det
angår.

Flere tips til hvordan du indtager flere kostfibre
her


Der er faktisk endnu et krav til et sundt
morgenmåltid: Maden skal være næringsrig i
forhold til kalorieindholdet.


Også i den sammenligning vinder havregryn af de
produkter, der indgik i testen.

Men vælger du f.eks. noget helt andet til
morgenmad - f.eks. nogle stykker frugt, fordi du
ikke er særlig sulten - er det endnu bedre, end de
produkter testet i undersøgelsen.


2) SKAL du spise morgenmad?
----------------------------------

I de senere år har mange ernæringseksperter
rådet os til at spise et godt, solidt morgenmåltid,
som en god start på dagen.

Det er en udmærket idé - - hvis altså du er sulten!

Er du ikke sulten, så lad være med at spise!

Det værste du kan byde din naturlige
appetitregulering er at spise, når du ikke er sulten
- inkl. at fortsætte med at spise efter du egentlig
er mæt (ikke længere er sulten).

Mange overvægtige kæmper en kamp med
vægten, fordi de helt eller delvist har mistet evnen
til at skelne mellem falsk og ægte sult. Mange
spiser endog blot af vane eller for at fylde maven
op - uden de længere har nogen reel fornemmelse
af sult eller mæthed.


3) FIRE UD AF TI DANSKERE VEJER FOR MEGET
-----------------------------------------------------

De nye tal om danskernes overvægt er baseret på
en spørgeundersøgelse PLS Rambøll har lavet for
Jyllands-Posten. Ifølge undersøgelsen havde 29,4
procent af de adspurgte et Body Mass Index (BMI)
på mellem 25 og 30, hvilket gør at de betegnes
som overvægtige. Endvidere havde 8,9 procent et
BMI på mere end 30, hvilket karakteriseres som
svært overvægtigt.
(Jyllands-Posten 12. juni 2003)

Kommentar:
--------------

Problemet med slankekure - selv de kure, som
giver det ønskede vægttab - er, at den
overvægtige sjældent lærer at finde, forstå og
håndtere ÅRSAGEN til overvægten. Når kuren er
slut, vil de vaner, som før kuren fik personen til at
spise for meget og forkert, få vægten til igen at
stige!

Man kan ikke (og bør ikke forsøge) at være på
evig kur for at holde vægten nede. Derfor tager
næsten alle på igen, når kuren er slut.

I stedet for at følge en fastlagt slankekur er det
langt bedre:

1) at forstå hvordan tingene hænger sammen, og
hvorfor du er blevet overvægtig. Derefter
hvordan du ændrer de vaner, der får dig til at
indtage for mange kalorier

2) at lære at sammensætte en sund, mættende
og næringsrig kost uden for mange kalorier.
Lad være med slavist at følge en fastlagt
kostplan i ugevis. Lær at spise sund mad, som
du holder af

Når du ændrer de vaner, som gjorde dig
overvægtig, og lærer at holde af dine nye vaner,
vil du få succes med at nå og bevare din
idealvægt.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Tab dig på en sund måde, læs og brug Sikker
Slank i 7 trin

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

--------------------------------------------------------

Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere her

Copyright John Buhl. Sidst revideret 5. februar 2005


 


Forside l Arkiv over nyhedsbreve l Copyright John Buhl.