Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt 311, uge 24, 2014

To store måltider er bedre end flere småSpiser morgenmad

En ny undersøgelse tyder på, at to store måltider giver større vægttab og bedre insulinfølsomhed, end seks små måltider.

54 personer med type 2 diabetes deltog i et forsøg, der varede 24 uger. De blev delt op i to grupper, som begge fulgte en kost med 500 færre kcal dagligt (og som indeholdt 50% kulhydrat, 20% protein og 30% fedt).

I de første 12 uger spiste den ene gruppe tre hovedmåltider og tre mindre mellemmåltider. Den anden gruppe spiste et stort morgenmåltid og en stor frokost mellem kl. 12 og 16, og ellers ikke flere daglige måltider.

Efter 12 uger byttede grupperne kostplan.

Ingen af deltagerne ændrede på deres motionsvaner.

Begge grupper tabte sig, og mindskede mængden af fedt i deres lever. Men gruppen, der kun spiste to større måltider, tabte sig væsentlig mere på de 12 uger.

Det viste sig også, at færre og større måltider førte til et lavere fastende blodsukker. Insulinfølsomheden blev med andre ord bedre, når deltagerne indtog færre måltider.

Kilde: Hana Kahleova m.fl. Eating two larger meals a day (breakfast and lunch) is more effective than six smaller meals in a reduced-energy regimen for patients with type 2 diabetes: a randomised crossover study. Diabetologia. Received: 22 January 2014 /Accepted: 9 April 2014. DOI 10.1007/s00125-014-3253-5
Hele undersøgelsen kan læses her

Kommentar:

Jeg tror dog ikke på, at det betyder ret meget, hvornår du spiser, så længe du spiser rigtig mad og kun spiser, når du er ægte sulten.

Men spiser du for meget sukker, animalsk protein og fedt, er det givetvis bedst med lange pauser imellem måltider, så sukker og fedt kan nå at blive fjernet fra blodet, og kroppen får tid til at "komme sig" før næste måltid.

En del overvægtige har også svært ved at vurdere og kontrollere kalorieindtagelsen, når de spiser mange måltider i løbet af dagen.

En anden undersøgelse viste, at et måltidsmønsker, hvor du spiser mest først på dagen og mindst sent på dagen, gør det lettere at komme ned i vægt.

Endnu en faktor, som kan spille en rolle, er, at mindre mad sidst på dagen kan give en bedre søvn, som igen giver en bedre appetitregulering.

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner