Sikker Slank bogpakke

Slankenyt logo


Find os på FACEBOOK >>

Startside | Oversigt over udsendte nyhedsbreve | brugerbetingelser | Om slankenyt


Se evt. også:

sikkerslank.dk

kalorietabel.dk


303 Slankeopskrifter

303 Slankeopskrifter e-bog til kun kr. 99,-


Mere Vegetar Light

Slankenyt nr. 144. Uge 22, 2010

Slankedagbog og motivation giver vægttab

Motivation og det at skrive slankedagbog har stor betydning for, om du får succes med dit vægttab.

Det viser forskning fra University of Kentucky og University of North Carolina i Chapel Hill.

Forskerne fandt, at teknikker til at holde motivationen oppe — og genvinde motivationen, hvis den svigter — kan betyde forskellen mellem succes og fiasko.

Det handler mest om, at du dagligt holder godt øje med din kost og den motion, du dyrker.

Forskerne studerede to former for motivation:

  1. Selv-motivation. Altså hvor du selv sørger for at holde dig motiveret, og hvor motivationen er drevet af personlige årsager.
  2. Vægtkontrol fra andre — altså hvor motivationen mere er baseret på pres fra andre og skyldfølelse.

66 overvægtige fulgte et 16-ugers vægttabsprogram.

Deltagernes motivation og vægttab blev vurderet hver fjerde uge.

De deltagere, der tabte 5 procent af deres kropsvægt i løbet af de 16 uger, forsøget varede, var dem, der formåede at holde motivationen i gang. Deltagere, der var selv-motiverede og som skrev slankedagbog, havde generelt større succes med at tabe sig.

Kilde: Kelly H. Webber m.fl. Motivation and Its Relationship to Adherence to Self-monitoring and Weight Loss in a 16-week Internet Behavioral Weight Loss Intervention, 08 February 2010. Journal of Nutrition Education and Behavior May 2010 (Vol. 42, Issue 3, Pages 161-167)

Kommentar:

Den bedste måde at holde styr på dit slankeprojekt og holde motivationen høj:

  1. Skriv alt ned, du spiser og drikker, og hvor meget du motionerer.
  2. Gå til regelmæssig konsultation hos din læge, diætist eller anden, der kan vejlede om din kost og livsstil, og/eller gennemfør dit slankeprogram sammen med en eller flere andre, der også ønsker at tabe sig på en fornuftig måde.
  3. Vær aktiv som medlem af www.slankeklub.dk (medlemskabet er gratis) eller en anden online slankeklub. De fleste, der går i gang med at tabe sig, har brug for støtte for at holde sig motiveret i hele forløbet. I en online slankeklub kan du anonymt finde inspiration og støtte, når du har brug for det.

Mail: Frugt

Jeg vil gerne høre din mening om frugt. Der skrives og siges så meget om, at man ikke må spise mere end tre frugter om dagen — og at en banan gælder for to.

Andre siger, at der er så meget sukker i frugt, at det skal minimeres.

Jeg elsker frugt — kunne nok leve af det, hvis det ellers var hensigtsmæssigt.

Hvad er din mening?

På forhånd tak.

Mvh
J.V.

Kære J.V.

Frugt er super sund, og du kan sandsynligvis spise al den frugt, du har lyst til.

Frugt indeholder i gennemsnit dobbelt så mange kalorier som grønsager. Til gengæld er de gode til at tage trangen til noget sødt.

Når formålet er vægttab, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at holde igen med de mere kalorierige frugter (oliven, avocado, bananer, tørrede frugter) i en periode.

Det er dog normalt ikke frugt, overvægtige skal spare på, men andet i kosten, der indeholder flere kalorier og færre næringsstoffer end frugt.

Vælg mest de forholdsvis kaloirefattige frugter, og husk at grønsager er bedre, når formålet er vægttab.

Mere om frugt og deres kalorieindhold på kalorietabel.dk

Med venlig hilsen
John Buhl

Bog om slankeværdi

Helbredende kost

Kunsten at ændre vaner