Slankenyt nr. 80
Uge 10, 2007
- Ikke nødvendigt både at motionere og være på diæt
- Kalorier og vægttab
Kære læser
Du er meget velkommen til at indsende spørgsmål eller kommentarer til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Ikke nødvendigt både at motionere og være på diæt
En ny undersøgelse viser, at det ikke er nødvendigt både at indtage
færre kalorier og motionere for at tabe sig.
I undersøgelsen opdagede forskerne, at det ikke betød noget om
deltagerne reducerede kalorierne ved at spise anderledes eller om de
forbrændte flere kalorier med motion.
16 overvægtige mænd og 19 overvægtige kvinder gennemførte et seks
måneders studie.
12 af deltagerne skulle indtage 25 % færre kalorier i kosten. 12 af
deltagerne reducerede kalorierne i kosten med 12½ % og forbrændte 12½ %
flere kalorier ved at dyrke mere motion. De sidste 11 deltagere foretog
ingen betydelige ændringer i kost- eller motionsvaner.
Forskerne opdagede at diæt-gruppen og diæt + motions-gruppen stort
set tabte sig lige meget – at det altså ikke betød noget, hvilken metode
de brugte.
Deltagerne i begge grupper tabte ca. 10 % af deres vægt, 24 % af
deres fedt-masse og 27 % af deres mavefedt -- den dybe indre fedt, der
er forbundet med øget risiko for hjertesygdom.
(Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2007,
doi:10.1210/jc.2006-2184
http://jcem.endojournals.org/cgi/content/abstract/jc.2006-2184v1
Kommentar:
Det er sundest at tabe sig ved også at dyrke motion. Både fordi
motion jo er sundt i sig selv, og fordi motion hjælper med at bevare
kalk i knoglerne, når du taber dig
http://www.slankenyt.dk/slankenyt76.htm
2) Kalorier og vægttab
Hej. Jeg synes jeres side om Sikker Slank er utrolig god.
Jeg er 180 cm høj og vejer for meget, nemlig 119 kilo. Er 46 år.
Vil jeg kunne tabe mig ved fx at holde mig under 2000 eller 1500 kcal
i døgnet, eller vil stofskiftet blot falde, så jeg senere vil risikere
at tage på ved et lav kalorietal.
Jeg kan oplyse at jeg dyrker sport regelmæssigt og får altså en del
motion i løbet af ugen.
Desuden har jeg for flere år siden droppet smør, chips og større
mængder af kage.
Tommy
Hej Tommy
Selv om du absolut ingenting laver ... fx blot hænger i sofaen eller
sover hele tiden, vil du forbrænde et godt stykke over 2000 kcal
dagligt.
Sammen med dine daglige gøremål og din motion kommer du op på at
forbrænde et sted mellem 3000 og 4000 kcal dagligt.
Du vil med andre ord tabe dig meget, hvis du holder dig på et sted
mellem 1500 og 2000 kcal dagligt!
Hvis du følger principperne i bogen Sikker Slank, er der ingen
problemer med at sænke dit kalorietal. Det handler om at spise sundt og
næringsrigt. Og det er vigtigt, at du ikke sulter dig selv og lærer at
spise, når du er sulten (og kun når du er sulten).
Du vil forbrænde færre kalorier, efterhånden som du taber dig. Det er
helt naturligt, eftersom det fx kræver færre kalorier, at bevæge en
lettere krop, der er i bedre form.
Du undgår at kroppen "går i panik" eller føler sig truet af
"hungersnød" - og derfor væsentligt nedsætter stofskiftet for at spare
på reserverne - hvis du undgår at sulte dig selv.
Følg blot programmet i bogen, og du vil tabe dig uden de problemer,
der ellers ofte følger med slankekure.
Hvis du vælger at tælle kalorier (og det kan være en god idé i
starten) kan du vælge at gøre det lettere for dig selv, ved fx i første
omgang at holde dig på et gennemsnit på 2500 kcal dagligt. Og senere --
efterhånden som du taber dig, og kommer godt i gang med de sunde
kostvaner -- et gennemsnit på 2200, derefter 2000 og til sidst mellem
1500-1800 kcal. På den måde kan du sikre, at du fx i gennemsnit taber et
kilo om ugen. (Du kan sagtens spise dig mæt og få nok af alle
næringsstoffer, selv om du kommer helt ned på fx 1500 kcal dagligt).
Med venlig hilsen
John Buhl
Indholdet i dette nyhedsbrev er udelukkende til
informationsbrug.
Læs evt. mere
her |
Læs også ...
Hvordan du taber dig
på en sund og sikker måde
Tidligere numre af
Slankenyt
Artikler om overvægt
mv.
Kunsten at ændre vaner
En ny bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du
gør for alligevel at klare det!
Læs mere her
Vegetar Light
Af Karina Schramm. 2. oplag. 138 sider.
Bogen indeholder 114 lækre fedtfattige vegetaropskrifter.
Læs mere her
Fat for life?
Bog er skrevet til de overvægtige, som har særlig svært ved at komme ned
i vægt.
Læs mere her
Sikker slank
En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og
sikker måde.
Læs mere her
Hvordan Rask?
Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil
mv., som styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her
Online rabat
Spar 5 - 40 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. i butikken:
helseonline.dk
- Fuld returret på alt
- onlinerabat på det meste
- fuld sikkerhed
- hurtig levering
|